Sangaften i Vivild kirke
Dato: 27.02.2018
Tidspunkt: 19:00
Sangaften "100 salmer"
I både Vivild og Vejlby har vi nu fået det nyeste salmebogstillæg ”100 Salmer”, der samler de hundrede bedste salmer fra de sidste årtier. Salmebogen byder på alt lige fra traditionelle melodier til jazz – og har derfor også lagt ører til både ris og ros. I valgmenigheden har vi allerede sunget flere af salmerne til gudstjenesterne og derfor er det på tide med en sangaften, hvor vi får udvalgte salmer ind under huden. Signe vil kort introducere salmerne ved at fortælle om deres baggrund, inden vi synger dem igennem i fællesskab, alt imens Klaus vil spille for os på både orgel og klaver, - han vil også forklare, hvorfor nogle salmer spilles bedst på orgel, mens andre egner sig bedre til klaver. Vi skal naturligvis synge en hel masse! Tag gerne en termokande kaffe eller te med, så vi kan nyde en kop varme i pausen. Alle er meget velkomne – uanset medlemskab.